BLOG OM
ÆBLESKIVER
Julens absolutte must-haves!
Der er næsten intet så hyggeligt som en juleshoppingtur der slår vejen forbi en æbleskivebod med hjemmelavede æblerskiver og dejlig varm gløgg. Så kommer julestemningen helt i top og englene synger med når man tager den første bid. Himmelsk! Det dufter i den grad af julehygge, men æbleskiver kan nu sagtens spises hele året rundt, da man kan variere krydderier og tilbehør så det passer til årstiden eller højtiden.
Hos SweetStreet serverer vi de søde herligheder, med lækkert udvalg af hjemmelavet tilbehør og lutter gode sager som altid vækker begejstring til de fester vi er med til. For at hylde æbleskiven har vi samlet en masse inspiration, uventede historier og sjove fun-facts her på bloggen til dig. Dyk ned i det og spis nogle æbleskiver imens!
7 TING DU SKAL VIDE OM ÆBLESKIVER
Hvorfor hedder det æbleskiver ?
Oprindeligt blev æbleskiver rent faktisk lavet af en tyk skive æble, som blev dyppet i mel og æg og dumpet ned i kogende olie eller en smørfuld pande. I dag, hvor langt de fleste æbleskiver er uden nogen form for æble, har de dog alligevel beholdt navnet som et minde om oprindelsen.
I den tid var det en slags snack, som man købte i kræmmerhuse fra små boder på gaden. Den form, vi kender i dag – altså en rigtig sød lækkerbisken – opstod først for alvor, da man begyndte at importere sukker i det 18. århundrede.
Svupsakker
I 1800-tallet blev æbleskiver festmad både i byerne og på landet ved juletid. Hver egn havde sine specialiteter og på Falster kaldte man dem “svupsakker” hvilket var en flækket æbleskive der blev hældt snaps i.
Fra omkring år 1900 ændrer historien sig markant. Margarinen holder sit indtog sammen med kemien og gæren viger for bagepulver. Der er ikke længere æbler i æbleskiverne, men æblemos eller anden frugtsyltetøj serveres til, hvis ikke man bare nøjes med strø-sukker.
Æbleskiver bliver hverdagsmad og de travle kan ty til enten brugsklar dej i pulverform eller færdigbagte, dybfrosne æbleskiver.
I anden halvdel af det 20. århundrede, da den svenske gløgg indtog advent, blev det helt naturligt her i landet at spise æbleskiver til. Og sådan kom gløgg og æbleskiver til at gå hånd i hånd i juletiden.
Hvorfor spiser man æbleskiver til jul?
Æbleskiven kan dateres helt tilbage til korstogene i det 13. århundrede, hvor korsridderne havde fået øjnene og munden op for dette lille bagværk. De bragte det nemmelig med hjem til Frankrig fra saracenerne i mellemøsten. Så historien er altså, at det er en ærkekristen kage som derfor spises mest ved juletid.
Det har så siden spredt sig til en del andre europæiske lande, som har lavet deres egne versioner af den søde sag.
Den franske dejklat – Nonneprutten!
På fransk kaldes de oprindelige æbleskiver / dejklatter stegt i olie for pet-de-nonnes. Bag det navn gemmer der sig en sød historie, som er noget anderledes end med korsridderne, men den er stadig forbundet med kristendommen.
En gruppe nonner skulle lave en festmiddag, men midt under forberedelserne slog en af søstrene en højlydt prut. De andre lo og i bar befippelse tabte hun en klat dej ned i en gryde med varm olie. Og dermed var den døbt “Nonneprutten” Den kaldes også, en tak mere stuerent, for “nonnesuk”
“ Til højtiden og til resten af vinteren skulle der være skaffet rigeligt med mad og drikke i huset. De største forråd blev samlet af byernes købmænd og landets gårdmænd. De bedre socialt stillede lag i samfundet uddelte både sul og brød til en række mennesker, der på en eller anden måde var relateret til husstanden. Det kunne være slægtninge eller tidligere ansatte, der sad i dårligere kår. Det kunne være tjenestefolk, arbejdsfolk, daglejere, håndværkere og husmænd, som tog del i det daglige arbejde på stedet.
Man uddelte den såkaldte julerente, der hovedsageligt bestod af et rugbrød eller et sigtebrød, samt en hvedekage og op til 50 æbleskiver. Julerenten var en del af lønnen. I de små hjem betød julerenten mad på bordet i juledagene – men var også et ekstra tilskud til strenge vinterdage. Omkringvandrende tiggere fik også deres del af kagen. Ingen husmoder med hjertet på det rette sted kunne sige ’Nej’ til en tigger, der bankede på døren. Et ’Nej’ var ensbetydende med, at ’julen blev båret ud’. Det mindste, man kunne tilbyde en fremmed, var en æbleskive og en snaps.”
Er æbleskiver usunde?
Lune æbleskiver er en højtelsket dessert i juletiden, hvor de fleste snildt kan spise 4-6 stk.
En æbleskive indeholder ca. 100 kalorier (kcal) og består oftes kun af fedt, mel og sukker. De bliver så dyppet i endnu mere sukker i form af flormelis og syltetøj og andre gode sager. Så de er ikke så gode for taljen, men de er gode for den glæde de skaber og det er jo kun jul en gang om året.
Hvad hedder æbleskiver i andre lande ?
Æbleskiver kendes i Norge, under navnet “Munker”. Ligesom de i Danmark traditionelt bages på en æbleskivepande, bages de i Norge i munkejern, der er udformet på samme måde, deraf navnet
I Sverige findes munkarna også, men som et donut-formet bagværk og ud over navnet er der ikke umiddelbart nogen sammenhæng til de norske munker.
De danske æbleskiver findes også i Holland hvor de hedder “poffertjes”, som er fladere og lidt mindre end de danske.
På engelsk hedder æbleskiver “pancake balls/puffs” da dejen minder om pandekagedej, men formen er mere som en bolle.
I Frankrig siger man “tranches de pommes” som egentlig er æbler i tykke skiver, der bliver bagt eller grillet og serveret med toppings. Men de har også den lækre le gâteau ouragan, som består af æblestykker bagt i en æbleskive-agtig dej. Den er dog så stor at man kan dele…
Hvornår opfandt man æbleskivepanden ?
Der findes en trykt opskrift på æbleskiver helt tilbage fra 1703. Her kaldes de “Ebel-kager” som laves med en gærdej. I kogebogen nævnes også en hulpande, som må være det vi i dag forstår ved en æbleskivepande.
Der findes æbleskivepander beregnet til åben ild og til forskellige typer komfur og derudover også de elektriske bordmodeller.
Det er noget af en udvikling der er sket med denne dessert til i dag, hvor der oftes ikke er noget æble i opskriften og formen er heller ikke en skive mere, men blevet til en gylden rund kugle. Det må takket være opfindelsen af æbleskivepanden, som har ført de gylde skiver i den retning.