Gammeldags æbleskiver
SOM HELE FAMILIEN ELSKER – HUSK AT LAVE RIGELIGT
Gammeldags æbleskiver er den version, de fleste husker fra mormors køkken. De er sprøde udenpå, luftige indeni og har små bidder af æble, sådan som æbleskiver oprindeligt blev lavet. Her får du den klassiske dej uden genveje. Der er intet færdigmix og intet bagepulver, bare kærnemælk, natron og stivpiskede æggehvider. Opskriften giver ca. 30 hjemmelavede æbleskiver. Nedenfor kan du også se, hvordan du vender dem med strikkepind, og hvordan du holder dem lune til servering.
UDSTYR
Æbleskivepande, 2 skåle, blender eller el-piskeris, dejskraber/ske, noget til at hælde dejen på panden (se TIP), strikkepind/kødnål/ spisepind til at vende med
TID
Beregn 15 min til tilberedning af dejen og ca 45 min til at bage dem i
Tid i alt – ca 1 time
ANTAL
ca. 25- 30 stk. afhænging af størrelsen på hullerne i panden
Hvad gør dem gammeldags
Det er de enkle råvarer, der gør æbleskiver gammeldags. Dejen har været bagt i danske køkkener i generationer, og den behøver ikke mere:
- Citronskal og vaniljesukker giver dejen en frisk, rund smag.
- Kærnemælk og natron får dejen til at hæve. Syren i kærnemælken reagerer med natronen, så der ikke er brug for bagepulver.
- Smør på støbejernspande. Jernet holder varmen jævnt, så skorpen bliver ensartet sprød uden at brænde.
Vil du have mere julesmag, kan du tilsætte 1 tsk. stødt kardemomme. Det gør vi i vores æbleskivevogn.
Ingredienser til ca 30 stk. :
—————————————
- 250 g mel
- 1 tsk reven citronskal (øko)
- ½ tsk natron
- 1 spsk sukker
- 1 spsk vaniljesukker
- ¼ tsk salt
- ca 4 dl kærnemælk
- 3 æg
- 50 g smeltet smør
- 3 madæbler – skrællede og uden kernehus – skåret i små tern (så de kan nå at blive bagt på ca.4-5 min)
- Lidt smør/palmin til stegning
Sådan gør du :
—————————————
1. Smelt smørret stille og roligt i en kasserolle og afkøl let
2. Hæld al væske, smør, æggeblommer og øvrige ingredienser i et blenderglas, undtagen æggehviderne. Blend alt i 2 min – eller pisk alle ingredienser til en tyk jævning.
3. Lad dejen hvile i en halv time
4. Æggehviderne kommes i en ren og tør skål (der må ikke komme noget æggeblomme med) og piskes helt stive og hvide.
5. Vend forsigtigt de piskede æggehvider i dejen lidt ad gangen ind – det er vigtigt at luften ikke bliver slået ud, da æbleskiverne dermed bliver falde og kompakte. Så brug en dejskraber eller en ske til opgaven – ikke et piskeris!
6. Smelt fedtstoffet til bagningen
7. Varm en æbleskivepande godt op og hæld 1 tsk smeltet fedtstof i hvert hul.
8. Fyld hullerne ¾ op med dejen og læg nogle æblestykker i. Bag æbleskiverne ved jævn varme til den danner skorpe. Dejen hæver lidt op og danner nærmest en bue over hullet.
9. Vend dem med en “pind” så snart de har dannet skorpe og er lysebrune. Vend dem hele tiden, så de bliver jævnt bagt.
Læg de færdigebagte æbleskiver i et fad i ovnen på 100 grader til alle er bagt, så de alle bliver serveret lune
Server dem f.eks med:
—————————————
Flormelis, syltetøj, frugtmos, appelsin sauce
TIP !
Hvis du vil have æbleskiverne helt runde, så kan du komme lidt ekstra dej på når du vender dem. På den måde udfylder du det hul, der ellers kan komme når de vendes.
Sådan gør du:
Hav lidt dej parat i en sprøjtepose eller i en rengjort ketchupflaske e.l med stor tud og fyld ekstra dej på den øverste del af æbleskiven lige før du skal vende dem. Vend så den ubagte dej med ekstra fyld kommer i bunden og bliver bagt. På den måde bliver æbleskiverne helt runde og fyldige.
Gammeldags æbleskiver med æble i
Æbletern er det, der gør denne opskrift gammeldags. Æbleskiver fik oprindeligt deres navn, fordi der var æble i: Man dyppede simpelthen skiver af æble i dej og stegte dem på panden.
- Æblesort: Brug et syrligt madæble, så smagen står i kontrast til den søde dej.
- Tidspunkt: Læg ternene i lige efter, at dejen er fyldt i hullet. Kommer de i for sent, synker de til bunden og kan brænde på.
- Uden æble: Vil du hellere have dem uden, springer du bare ternene over. Resten af opskriften er den samme.
Servering: flormelis og syltetøj
Den klassiske servering er flormelis og syltetøj. Jordbær- eller hindbærsyltetøj er det mest traditionelle, mens solbærsyltetøj giver en syrlig kontrast til den søde flormelis. Frugtmos og appelsinsauce er også gode bud. Æblemos passer ekstra godt, fordi der allerede er æble i. Server syltetøjet i en lille skål, så man selv kan dyppe.
Hold æbleskiverne varme i et fad i ovnen ved 100 grader, mens resten bages, så de alle bliver serveret lune. Lad være med at dække dem tæt til, for så samler dampen sig, og skorpen bliver blød. Rester kan fryses og varmes op i ovnen ved 200 grader i 8-10 minutter.
Til julearrangementet
Skal I bruge gammeldags æbleskiver til mange gæster, kan I leje vores æbleskivevogn. Vi laver dejen efter traditionelle familieopskrifter med et tvist af kardemomme. Æbleskiverne vender vi med lange strikkepinde, ligesom man altid har gjort, og det er et show i sig selv. Vognen har plads til 100 æbleskiver ad gangen, så køen bevæger sig hurtigt, også når alle kommer på én gang.
Vi serverer med flormelis og hjemmelavet syltetøj. Vil I have lidt mere, har vi også nutella, knuste pebernødder og flødeskum. Til æbleskiverne kan I booke gløgg og varm kakao, og vi står for opsætning, servering og oprydning. I skal bare sørge for gæsterne.
Gammeldags æbleskiver bagt på stedet til jeres julearrangement.
Se også opskrifter på